Det Islamiske Trossamfund - Fyn
inviterer familier og interesserede til Åbent hus

Søndag d. 24. september kl. 12:00 - 18:00 åbner moskeen dørene for alle interesserede.

Her kan du møde moskeens frivillige, der står klar til at byde dig hjerteligt velkommen. Du kan få en rundvisning i moskeens skønne lokaler, besøge vores boder og høre om de mange aktiviteter der afholdes i moskeen.

Mens du nyder en kop kaffe, kan du få en snak om, hvordan det er at være muslim i Danmark, eller stille spørgsmål til Islam generelt. Vi fortæller gerne om alt lige fra livet som konvertit eller kvinden i Islam, til hvordan videnskab understøtter Islams budskab.

Uanset hvad du foretrækker,
så står vi klar til at besvare alle de spørgsmål du måtte have på hjerte.

Der vil være lidt lækkert mad, kaffe og kage på dagen til vores ærede gæster.
For børnene vil der være aktiviteter, sjov og leg. Så tøv endelig ikke med at tage dem med.

Vi glæder os til at se jer søndag d. 24 september kl. 12:00 - 18:00.

De bedste hilsner
Det Islamiske Trossamfund - Fyn

Adresse:
Ørbækvej 274, 5220 Odense SØ. External Event Url
‎Det Islamiske Trossamfund På Fyn الوقف الإسلامي في اودنسه - الدنمارك‎
Ørbækvej 274, Odense, , Denmark